Brandhæmmende maling og lak - Malermester Klinkert
Hos Malermester Klinkert er vi stolte af at kunne tilbyde brandhæmmende maling og lak som en del af vores ydelser. Vores nye, professionelle sprøjteværksted er udstyret til at håndtere både stål- og træemner med brandhæmmende maling og lak, hvilket gør os til den eneste leverandør (Malermester) i området med denne specialisering.
Hvad er brandhæmmende lak og maling? Brandhæmmende lak og maling er en særlig type maling, der er designet til at forhindre eller forsinke spredningen af brand. Ved høje temperaturer skummer malingen op og danner et isolerende lag, der beskytter det underliggende materiale mod varme og flammer. Dette kan være altafgørende i tilfælde af brand, da det kan redde liv og bygninger ved at give ekstra tid til evakuering og brandbekæmpelse.
Bemærk vi tilbyder også behandling af emner med brandhæmmende maling og lak ude hos dig som kunde.
På vores sprøjteværksted kan vi eks. behandle en bred vifte af emner med brandhæmmende maling. Eksempelvis:
- Træemner: CLT og LVA plader, limtræ og andre træoverflader.
- Stålemner: lettere stålkonstruktioner, branddøre og andre stålkomponenter.
Vi tilbyder både klar lak (til træ) og dækkende maling, så du kan få præcis det udseende og den beskyttelse, du har brug for. og ikke mindst det helt nye her klare og transparente system til brandimprægnering/brandmaling af træemner med en vaskbar overflade.
Anvendelse i byggeriet og i industrien: Brandhæmmende maling er også yderst anvendelig i byggeindustrien og i industrien generelt. Her kan den bruges til at beskytte:
- Bærende konstruktioner: Sikrer bygningens stabilitet under en brand.
- Industrielle komponenter: Rør, stålbjælker og andre kritiske dele, der kræver ekstra brandsikring.
Flugtveje (og træbeklædning): vores malinger er med til at reducere røgudvikling og dermed en væsentlig forøgelse af sigtbarheden på netop din evt. flugtvej.
Ved at anvende brandhæmmende maling kan vi hjælpe med at opfylde lovkrav og sikkerhedsstandarder, hvilket er essentielt for både nye byggerier og renoveringsprojekter.
Se her film med både træ- og metalemner der er behandlet med brandhæmmende maling.